Hvad må en forbruger selv udføre i sin bolig?
Du må selv udføre diverse el-opgaver i din bolig,når strømmen er afbrudt.
- Udskifte eller montere stikpropper og ledningsafbrydere,apparatkontakter og transportable stikkontakter (forlængerled,tristikdåser m.m.).
- Reparere el-apparater, f.eks. udskifte ledninger, der fører til apparatet(en tilledning) og udskifte en fatning.
- Udskifte indendørs (normaltætte) afbrydere og stikkontakter uden jord og dermed med 2 huller – op til 250V i boligen. Normaltæt materiel, er alt materiel, der har en IP20 mærkning eller ikke IP-mærkning.
- Udskifte indendørs (normaltætte) stikkontakter med jord- og dermed tre huller- optil 250V i boligen. Det forudsætter dog, at boligens el-installation er beskyttet med en HFI eller HPFI afbryder.
- Udskifte alm. afbrydere til lysdæmpere eller til afbrydere med tidsfunktion o.lign. i boligen.
- Sætte lamper op og tage lamper ned i boligen.Det gælder også lavvolt belysning (halogen lampesæt), som leveres med transformer, lamper, ledninger og monteringsvejledning.
Det el-arbejde man selv må udføre i den faste installation ændrer ikke grundlæggende ved installationen. Derfor skal installationen i din bolig stadig opfylde de installationsregler, der var gældende på det tidspunkt, hvor ens installation blev etableret.
Alle andre opgaver end ovennævnte er forbeholdt en autoriseret elektriker.
Er man i tvivl, skal man altid kontakte en elektriker for råd og vejledning.